Beskæring af træer er dit ansvar

Som ejer eller bruger af en ejendom, har du pligt til at beskære træer og anden bevoksning, så der altid er en passende afstand til luftledninger. Pligten fremgår af § 5.3 i nedenstående bestemmelser for tilslutning til nettet.

Hvis du ikke selv sørger for den nødvendige beskæring, har elforsyningen ret til at gøre det. Det vil typisk ske i forbindelse med det almindelige eftersyn af luftledningsnettet på gader og veje samt luftledninger til huse.

Vi har ret til at opkræve betaling for arbejdet, men har for nuværende valgt at gøre det gratis.

Tilslutningsbestemmelser

Sikkerhedskrav til beskæring

Når du som ejer eller bruger selv beskærer træerne omkring luftledninger, er der nogle sikkerhedskrav, du skal overholde:

Under arbejdet må personer, værktøj eller materialer ikke komme inden for det grå felt, som er skitseret på illustrationen i højre side.

Andre regler for beskæring ved højspænding

Ved beskæring tæt på højspændingsluftledninger gælder der andre regler.

Kontakt Net8800 på telefon 8928 8800, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du beskærer ved lavspændings- eller højspændingsluftledninger.

 

keyboard_arrow_up