Vi sikrer strøm til hele Viborg

Elnettet i Viborg drives og vedligeholdes af Net8800. Det er med andre ord vores ansvar, at holde selve elkabelnettet kørende, så strømmen når sikkert frem til alle boliger og virksomheder i vores forsyningsområde. Vi står også for den løbende udbygning af elnettet.

Sikker elforsyning
døgnet rundt

Hele vores elnet er koblet på et digitaliseret overvågningssystem. Det sikrer en maksimal og effektiv overvågning døgnet rundt, og vores forsyningsstabilitet er tæt på 100 %.

Ved akut strømsvigt kan vores døgnvagt altid kontaktes på 8928 8800.

Net8800 er udelukkende et netselskab. Vi har ansvaret for kablerne, men vi har intet med selve salget af strøm at gøre. Det varetager dit elhandelsselskab.

Her er vores forsyningsområde

Vi leverer elektricitet til hele Viborg by, til industriområderne nord og vest for byen samt til Hald Ege og Overlund.

Det drejer sig om ca. 20.000 forbrugssteder med et samlet strømforbrug på omkring 170 mio. kWh om året.

Det samlede elnet består af et ledningsanlæg (10kV og 0,4 kV), 4 transformatorstationer (60/10 kV), én koblingsstation (10 kV) samt ca. 230 stk. transformerstationer (10/0,4 kV).

Her kan du se en oversigt over vores forsyningsområde. Klik på kortet og få et kort, der kan zoomes ind på.

Hvis du er i tvivl om, hvem der er din elnetleverandør, kan du klikke på nedenstående knap.

Kik her og få et kort over alle Danmarks netselskaber

 

keyboard_arrow_up